Feriehusejere – se her…

Referat af Mogens Juhl:

INFORMATIONSMØDE FOR FERIEHUSEJERE

Afholdt Lørdag den 13 april i Sæby Fritidscenter

Velkomst ved Turistdirektør Rene´ Zeeberg, Turisthusnord. 

Udlej dit feriehus/sommerhus og tjen penge i de uger du ikke selv benytter det. Interessen for at holde ferie i danske sommerhuse overstiger langt de huse, som det i dag er muligt at leje, kun ca. 27% sommerhusejere lejer deres hus ud. Derfor besluttede et stort flertal i folketinget sidste år at gøre det mere attraktivt at leje sit sommerhus ud, når du ikke selv bruger det. Ikke kun i højsommeren, men året rundt.  Der er ca. 40.000 sommerhuse i Danmark at vælge imellem. Frederikshavn kommune ligger højt med 368.000 overnatninger i 2018.

Sådan tjener du gode penge på din feriebolig. Det betyder, at du fremover har udsigt til en markant merindtægt ved at leje ud. I 2019 er de første 40.900 kr. skattefri, og beløbet vil stige i de kommende år. Du er med til at forbedre lokalområdet, idet både kommune og turistorganisationer bakker op om initiativet, fordi det er med til at skabe arbejdspladser og lokal vækst. Bruger du et udlejningsbureau, sker indberetningen automatisk til SKAT, bundfradraget i dag på 40.900 kr. Lejer du ud, uden at indtægten bliver indberettet, er det kun de første 11.200 kr., der er skattefri. Et feriehus til udlejning, genererer et sted mellem 250.000 – 300.000.- i omsætning i lokalsamfundet, og det er med til at skabe arbejdspladser i lokalområdet. Men for jer som feriehusejere er en øget udlejningsaktivitet også med til at skabe øget aktivitet i de lokale landsbysamfund bl.a. med Guidede vandreture, stier, motion, udeliv og legepladser  for børnene også i naturen. Desuden vil det også skabe mere shopping og liv både for jer som feriehusejere og feriegæster – det er altså Win-Win for alle parter.

Energrådgivning v/Mariendal Elteknik

Vælg en varmepumpe, og få energitilskud og håndværker fradrag på arbejdslønnen. Der er ofte el-radiatorer i sommerhuse og derfor er en luft – luft varmepumpe som udgangspunkt den mest optimale løsning, hvis man ønsker et energivenligt supplement. De nye varmepumper er meget energivenlige, hver gang den bruger 1 KW, giver den 5 KW varme tilbage. En luft – vand – varmepumpe kræver vandbårne varmesystemer, som for eksempel gulvvarme, som egner sig bedst til nye sommerhuse eller helårshuse. Fjernstyring af varmepumper med mobiltelefonen er særdeles fordelagtig i et sommerhus, som benyttes på forskellige tidspunkter af året, hvor man så kan regulere varmen i god tid, inden man træder ind i et koldt hus. Udskifte de gamle glødepærer i lamper og udendørs belysning, med energibesparende LED-belysning. Gå efter de ”grønne” hvidevarer, de mest energivenlige, med energimærket A+++, så vil du samlet set spare rigtigt mange penge på El-regningen.

Affaldsløsninger i Frederikshavn Kommune

Det er kun i byerne at dagrenovationen skal sorteres, hvor affaldsbeholderen er opdelt i to rum, en til madaffald og en til restaffald, og forvandles fra skral til biogas og gødning.

I sommerhusområderne er det stadig almindelige affaldssække som bliver afhentet ugentligt i højsæsonen. Man kan bestille ekstra sæk ved forsyningen, se folder Renovation og affald i sommerhusområder 2019.

Du kan også melde sommerhuset til Helårsrenovation. Helårsrenovation foregår med container, med et stort rum og skal ikke sorteres. Afhentning og tømning hver 14 dag.

Papir, flasker og glas

Rundt omkring i sommerhusområderne er der placeret containere til aviser, reklamer mv. Samt containere til flasker, glas, drikkedåser og plastik drikkeflasker, som frit kan benyttes og afhentes efter behov.

Alt i alt et rigtigt godt arrangement, med ca. 200 interesserede sommerhusejere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.